Orakel- englekort

Orakel- englekort

Som med de gængse Tarotkort, er Orakel- og Englekort en anden version af måder vi kan divinere med universet og få kendskab, bekræftelse og indsigt i vores eget liv. Da Tarotkort er baseret på et fast antal med den store og lille arkana, samt symboler og betydninger der er sat i system, er Orakel – og Englekort mere flydende, fleksible og læner sig op ad en tolkning og tydning der er fastsat af den enkelte forfatter til kortene, som betegnes Lexicon. Dette giver læseren mulighed for at drage paralleller til eget liv og den betydning det enkelte kort belyser. Dette kan være alt fra Ærkeengle, Månens magi, Gudindekraften eller Dyrenes symbolik, for at nævne nogle få.

At Orakel- og Englekort er en videreførsel fra Tarot’s verden er ingen hemmelighed, men de er en mere tilgængelig og enkel måde i at belyse læserens spørgsmål og tydningen af de enkelte kort.

At divinere, at søge svar på livets større spørgsmål og at se livets begivenheder i et større perspektiv, har gennem tiderne været en måde at opnå indsigt på til at navigere begivenhedernes vej og et værktøj til at fremme forståelsen. Lige fra Runetydning til Oraklet i Delphi, har søgende sjæle opsøgt måder hvorpå universets måde at kommunikere på kan afkodes, og Orakel- og Englekort er en version heraf.

Der findes et utal af forskellige Orakel- og Englekort, som alle er helt unikke, og det er op til den enkelte hvad der drager dem og giver en vis frihed i hvordan man ønsker at benytte dem. Dog er det ens for alle, at de giver en mulighed for større selvreflektion og en guidet tilgang til klarhed og emotionel visdom.

I Tessies er vi stolte af vores store udvalg af Orakel- og Englekort både på dansk og på engelsk, så lad dig endelig inspirere af præcis det kortsæt du drages af og hengiv dig til en verden af farver, muligheder og budskaber i Oraklernes- og Englenes tegn.

Tilbage til blog